Holmens Camping

På Holmens Camping finder I alle de faciliteter som der skal være på en god trestjernet campingplads. Bl.a. kan vi nævne: stort overdækket svømmeparadis med 3 opvarmede bassiner og 10 forskellige vandaktiviteter, toiletbygning med familiebad, handicap badeværelse og puslerum. Minimarked, grillbar, stort opholdsrum med satellit TV, video.

Vandlandet er et område, hvor hele familien, både de der vil i vandet, og de som ikke vil bade kan have det sjovt og hyggeligt sammen, en hel eftermiddag. Det er sådan at når man er i området føler man sig som i syden med palmer, poolbar med eksotiske drinks, solvogne og parasoller.

På pladsen er der 2 legepladser med hoppepude, stort legetårn, gyngestativ, samt sandkasse på den ene legeplads og et lidt mindre legetårn samt gyngestativ på den anden. Der er masser af plads og legekammerater – børnene frit udfolde sig, hoppepuden på legepladserne er altid fyldt med glade børn. Derudover er der moon-carbane med mange moon-cars, fodboldbane, volleyballbane, petanquebane og en 18-hullers minigolfbane.

Derudover er der put & take sø samt en lille hyggelig sandstrand lige ud til Gudensøen.

Vandvejene byder på mange oplevelser. I kan leje kano og udstyr og begive Jer ud på en af de mange kanoruter. Vi har kort og brochuremateriale, der fortæller om lejrpladser, naturen og seværdigheder. I har muligheden for at padle i kano gennem denne smukke natur, det er en helt speciel oplevelse.


Udgivet

i

,

af

Tags: