Kongshøj Strandcamping

Kongshøj Strandcamping er en skøn familieplads 14 km syd for Nyborg. Smukt beliggende i naturskønne omgivelser ved børnevenlig badestrand med det blå Flag.
Legepladsen er et centralt punkt på Kongshøj Strand Camping, her mødes børn på kryds og tværs og venskaber opstår. Vores 2 hoppepuder er utroligt populære. Den ene til de ‘voksne’ børn, den anden til de mindste. Derudover er der på legepladsen mooncar-bane, legetromle, svævebane og klappedyr. Der er spillehal med badminton og bordtennis. Område med fodbold, basketball og volleyball og der er ny 15 hullers minigolfbane og petanquebaner.
Mange timer kan bruges på vores dejlige børnevenlige badestrand. På varme solskinsdage er svømmeturene oplagte og børnenes spande og sandskovle obligatoriske.
Fra pladsen er der også gode fiskemuligheder i salt- og ferskvand.