Mørkholt Strand Camping er en velholdt campingplads, hvor ægte oplevelser tæller mest. Der er varieret natur, store seværdigheder og sjove aktiviteter.
Der er 2 store legepladser på pladsen til de større børn og 2 legepladser for de lidt mindre børn. Der er 3 store hoppepuder, legehuse med klatremuligheder og andre aktiviteter, boldhus. Og så kan børn og barnlige sjæle bygge lige hvad hjertet begærer med kæmpe legoklodser.
De større børn eller voksne, skal bestemt heller ikke kede sig: Pladsen har fodboldbane, Beachvolleybane, Basketballbane, bordtennis og bordfodboldspil. Der er rig mulighed for at lege, uanset alder.
Pladsen har Swimmingpool på 250m2, med børnebassin på 36m2. De 2 opvarmede bassiner give både badesjov og afslapning for hele familien!
Du har også mulighed for at udfordre din familie eller venner til et spil minigolf. Mørkholt Strand Campings minigolfbane har 15 baner med forskellige forhindringer.