Tørring Camping og Kanoplads

Tørring Campingplads ligger i et rekreativt område ved Jyllands højderyg tæt ved Givskud Løvepark, Legoland, Gudenåens udspring, Skjernåens udspring og umiddelbart i nærheden af Playland (actionpark). I området er der også mulighed for kanosejlads, natur og oplevelsesture samt fiskeri.
Kanotur på Gudenåen med start i Tørring er en enestående oplevelse for hele familien. De fleste kanoture på Gudenåen starter på campingpladsen i Tørring. Sæsonen starter hvert år den 16. juni og der kræves tilladelse til sejlads mellem Tørring og Mossø.
Pladsen anviser gerne kanoudlejere. Såfremt man selv har kano kræves der også tilladelse og den kan søges ho Camping og kano-pladsen i Tørring. Tørring Camping udlejer også telte til kanoturen.
På pladsen finder du:
– Opholdsstue med TV og mønttelefon
– Kiosk
– Grill
– Legeplads
– Møntvask / Centrifuge og Tørretumbler
– Toilettømning af vogne med fast tank ved servicebygningens østende.
– Toilettømning af vogne med løs tank ved servicebygningens vestende.