Lundeborg Strand-Camping

Den østlige side vender mod stranden og den vestlige mod skov og marker. Alle faciliteter er centralt placeret, og der er toiletbygninger på begge sider. Pladsen ligger ned til en dejlig børnevenlig badestrand med egen badebro.
I pladsens TV stue er der billiard, airhockey og spillemaskiner. Ovenpå er den supermoderne Net-Cafe placeret.
Legepladsens største succes er uden tvivl den store hoppepude på 9 x 12 meter. Ved legepladsen er der minigolf, med 18 spændende baner, hvor familien altid kan få et par timer til at gå på en nærværende måde, i hinandens selskab.
Sidst ankommet er pladsens ‘Hygge-Tanter’ de to Vietnamesiske hængebugsvin ‘Øffe’ og ‘Møffe’ som ses på billederne. Der er desuden hestehold som nærmeste nabo til campingpladsen, dette nyder også stor opmærksomhed hos campisterne.